Viser opslag med etiketten retro. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten retro. Vis alle opslag

tirsdag den 13. marts 2012

Påskeforberedelser

Nu hvor påsken nærmer sig med hastige skridt, er det vel tid til at begynde at pudse påskepynten af. 

Sidste år lavede jeg disse ophæng til forårsgrenene med resterne fra mine mange forskellige filtprojekter. Jeg klippede blot stumperne io forskellige ovale former - gerne uden at de følger et egentlig mønster - og syr dem sammen til små farverige påskeæg. Jeg tror der skal suppleres lidt op i år, da en del af produktionen er givet væk som små værtindegaver :)



Jeg synes stadig de er rigtig fine og at de uden tvivl vil gøre sig godt igen i år - og så passer de fint ind i stuens øvrige farvespil.

onsdag den 8. februar 2012

tirsdag den 27. december 2011

Dukker til voksne



Er bare helt vild med disse superfede dukker fra TIMOHANDMADE. Find dem på etsy.com


onsdag den 14. december 2011

En lille julegave til mig selv..


Som nogle måske har opdaget har jeg fået en vis svaghed for keramik og porcelæn fra 50'eerne og 60'erne. Det har medført en efterhånden anseeligt samling af diverse skåle, fade og tallerkner....og her er endnu en til samlingen.

Den er fra ALP/Rörstrand og matcher mine desserttallerkner, så jeg kunne ikke modstå fristelsen da den blev udbudt på Tradera. Den re i super fin stand og vil blive flittigt brugt.

søndag den 13. november 2011

Rosinen i pølsenenden...


I den seneste tid har jeg masseproduceret juletræsophæng til julegaveomdeling bland familie og vennekreds. Nu er jeg så nået til det sidste hold og synes egentlig jeg har funbdet arbejdsgangen omkring det. Med forskellige motiver (dådyr, fugle, skæg og meget mere) kom de sidste hold juletræsophæng dermed ud af pølsefabrikken.

Synes selv de er blevet mægtig fine og er sikker på at de vil gøre det godt på juletræerne i år. Har i hvert fald gemt et par stykker til mig selv....


torsdag den 3. november 2011

Så er første hold julegaver næsten ved at være færdige. Det lykkedes endelig at finde en metode som virker uden at mine Waterslide Decals revner, er for tykke eller kollapser helt.

De små overskægsmotiver har jeg fundet på nettet og printet på mine waterslide decals som forinden er blevet malet i friske farver og lakeret.

De bliver da ok vellykket.....

tirsdag den 25. oktober 2011

Samlermani ?

Så ankom der endnu en til min lille samlimg af Stig Lindberg porcelæn. Nu har jeg så to.


Jeg har jo desværre forelsket mig helt og holdent i de fleste af hans porcelænsdesign, dog primært i serien Berså, Pall, Pynta og mange af de designs han i øvrigt lavede for Gustavsberg i 60'erne. 


Her er min seneste forelskelse... Pynta serien. Et klart must-have .....


Søgningen går skudt gang...

torsdag den 3. marts 2011

Endnu en til samlingen

Så ankom nyeste skud på stammen i min Stig Lindberg samling. Jeg har været heldig at få fingrerne i et kæmpe fad fra Pall-serien.  Delene fra Pall-serien kan være temmelig vanskelig at få fat i, da der ikke er så mange af dem og de få der er, er temmelig eftertragtede. De var nemlig kun i produktion fre 1962-1963.....      Så jeg er jo ovenud lykkelig for de dele jeg nu har i min besiddelse.....

mandag den 7. februar 2011

Er den ikke fin...?

Så blev den første endelig færdig. Halvvejs i processen gik det op dog mig, at et hav af filtkulger nok var en anelse i overkanten -  mindre kunne have gjort det.
Så nu har jeg filtkugler til den helt store guldmedalje, og i hvert fald nok til at lave minimum 2 kranse mere.

Så i weekenden tog jeg på kransejagt - egentlig flamingokranse, men de er åbenlyst ikke så nemme at finde.

Så til den nette sum af 35 kroner fandt jeg 2 halmkranse hos den lokale blomsterhandel - overskydenmde julevare. Derudover har jeg fundet et par flamingo-kugler i forskellige størrelser, som nu skal beklædes med filtkugler....er en anelse spændt på resultatet.


fredag den 4. februar 2011

Eventyret begynder...

Så er projekt filtkuglekrans påbegyndt. Efter mange og lange aftener med hænderne i sæbevand og filt mellem hænderne har jeg nu fået rullet sådan cirka 1.000 filtkugler, som jeg nu er gået i gang med at sy om halmkransen. Mit håb er jo at der bliver til mere end 1 krans, men nu må vi se hvor langt filtkuglerne rækker.



How to:
Lav/køb dig en krans af halm
Sytråd
Nål
Lav/køb en masser filtkugler





Læg 5 (eller flere) kugler på tråden og læg dem over toppen af krans. Sno tråden omkring kransen og sætte nålen ind i siden af den første kugle for at sikre den holder. Sæt igen 5 (eller flere)kugler på din tråd og gentag ovenstående. Sørg for at du udfylde hullerne mellem filtkuglerne, og sørg for, at de ikke er i lige rækker.

Se lige her for originalen - Håber min bliver lige så flot.

tirsdag den 18. januar 2011

Så gik der tid med det....

Det tager ca. 2 min at håndrulle en filtkugle - indtil videre er det blevet til 575 kugler (og jeg mangler lidt endnu). Altså intet mindre end  ca. 20 timers "tidsfordriv" og hænder som en vaskekones - alt sammen i kreativitetens navn.

De første kulger var knap så vellykket og lidt for forskellige i størrelsen, men nu kører det fint på fingerspidsgefühl, og sæbemætninen af det lunkne vand har fundet et relativt stabilt leje.

Så mon ikke jeg er godt på vej til snart at tage næste skridt med kransen....

Et filtet eventyr

Så er mit næste hobbyprojekt sat i søen. Til min seneste uro ledte jeg efter "opskriften" på filtkugler - altså forholdet mellem vand og sæbespåner. Ikke at jeg blev specielt meget klogere, men til gengæld fandt jeg et par fede inspirationskilder til nogle apirerende projekter.

Blandt andet fandt jeg på Pickles.no denne superfede adventskrans, som jo sagtens kan gå for en helårs krans. Og så er jeg HELT sikker på at den vil gøre det rigtig godt både hjemme og i kolonihaven. 

Dertil kommer små guiralander som her eller her til børneværelser eller som pynt i vindueskarmen, og forskellige uro'er som her eller her.

Ja der er masser af gode ideer og anvendelsesmuligheder, så det er bare om at komme i gang med hjemmerulleriet

torsdag den 13. januar 2011

Farvepaletten

Så er blev tæppe nr. 6 endelig færdigt...dvs.. der mangler lige lidt en hæklet kant.

Ideen til farvevalg og sammensætning fik jeg  fra Gerhard Richters billede "Farben" fra 1974 efter et besøg på Kunstmuseet Louisianas udstilling "Farver i kunsten".

Indtil videre har jeg mest kørt i baby- og børnestørrelser med henblik på gaver til nybagte forældre i omgangskredsen...men jeg overvejer nu kraftigt at begynde et til kolonihaven i sengetæppestørrelsen....men det kommer jo til at tage en EVIGHED.

onsdag den 12. januar 2011

Og ikke at forglemme...

Og så kommer der lige et par mere af Berså-skålene (1960-1974) til samlingen....jubiii

En skål af pink æbler

Så lykkedes det endelig!!

For snart 2 år siden fik jeg øje på svensk vintage-service designet af Stig Lindberg for Gustavsberg og jeg har efterhånden investeret en del i skålene fra Berså-serien (1960-1974). 

Efter lang tids søgen har jeg endelig fået fingrene i en af skålene fra Guvstavsbergs Pall-serie (1962-1963) designet af Stig Lindberg som kommer til at stå rigtig godt med Berså-skålene. 

Nu venter jeg bare på at den kommer hjem.